Ny topmodel er et barn af strukturudviklingen

På Sima viser Hardi en ny topmodel i den selvkørende Hardi Alpha serie.

245 hestekræfter, 5.600 liter i tanken og et vingefang på op til 42 meter.

Jo, nøgletallene er store for den nye topmodel i Hardi Alpha serien, Hardi Alpha 5100, som netop nu står majestætisk på Hardi-standen. Nyheden er Hardis største selvkørende maskine til det europæiske marked.

"Man kan sige, at den passer præcist til strukturudviklingen i landbruget med de mange stadigt voksende bedrifter både i Norden og i Storbritannien, som jo er mit område. Og vi har faktisk allerede solgt fire af dem,« siger Peter Henrik Dahl," salgs- og marketingdirektør hos Hardi.

Selv om nyheden hedder Alpha 5100, er der faktisk plads til 5.600 liter af de våde varer i tanken. Hele maskinen er 60 centimeter længere end Alpha 4100, og den er begavet med en ny Class 4 kabine samt en ny Tier 4 Final motor fra Deutz med 245 hestekræfter.

Bombreddeerne er i princippet fra 24 til 36 meter, men en bom på 42 meter i aluminium er også en mulighed.

"Bemærk også, at den har markedets suverænt største mulige sporvidde, nemlig fra 180 til 280 centimeter, og frihøjden er fra 120 til 165 centimeter," siger Peter Henrik Dahl, der også slår på, at Hardi Alpha i kraft af sin konstruktion er meget let i forhold til sin størrelse.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.