Nyt samarbejde om diesel til landbruget

R2 Agro og Go’On Gruppen indgår et nyt samarbejde om at forsyne dansk landbrug med dieselolie.

Som et alternativ til de etablerede forsyningskilder på markedet har R2 Agro og Go’On Gruppen indledt et nyt samarbejde om at forsyne dansk landbrug med dieselolie. R2 Agros kornhandlere, som agerer i landbruget, vil også have denne type af produkter med i salgstasken i fremtiden.

»R2 Agros kornhandlere har en bred berøringsflade ude hos de lokale landmænd og har derfor et kæmpe netværk, som vi ikke har mulighed for selv at servicere«, siger Mick Kjær, administrerende direktør for Go´On.

Kornchef hos R2 Agro, Jonas Nue Møller, mener, at de to virksomheder passer godt sammen.

»Som opkøbere af korn og foderstoffer i engros- og detailledet er det dejligt for os at have et ekstra produkt at kunne tilbyde vores kunder,« siger Jonas Nue Møller.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.