Pöttingers nye valse-crimper skal hindre blokeringer

Pöttinger lancerer ny økonomisk og vedligeholdelses-venlig valse-crimper.

Økonomisk og veligeholdelsesvenlig. Sådan beskriver Pöttinger deres nye Novacat RCB valse-crimper i en netop udsendt pressemeddelelse.

I stedet for kædetræk anvendes der på Novacat-crimpleren to tandremme til at trække valserne. Det betyder, at den øverste valse kan bevæges 25 milimeter. Herved er bearbejdningen af græsset altid optimal. Samtidig kan store mængder græs passere gennem maskinen.

At begge valser er med træk minimerer ifølge Pöttinger også risikoen for, at crimperen blokerer.

Valsetrækket er med de nye tandremme vedligeholdelsesfrit. Remmene kan strammes udefra, ligesom smørenipler til lejer er ført ud og samlet centralt.

Den nye crimper smøres ikke med olie. Det giver ifølge pressemeddelelsen en renere maskine og dermed mindre forurenet foder.

Den nye Novacat RCB-valsecrimper kan fås til alle Novacat Alpha Motion moddeler, samt Novacat 262 til 352 og A10.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.