Så meget fylder Claas og Danish Agro

Claas og Danish Agro er to store spillere på landbrugsmarkedet.

Danish Agro skal fremover forhandle Claas i Skandinavien, når den eksisterende aftale med Lantmännen udløber. Men hvor store er de to virksomheder egentlig?

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget i en række lande samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger cirka 4.500 medarbejdere og vil i 2016 have en omsætning i niveauet 35 mia. kroner.

Nu kommer så forhandlingen af Claas med i billedet.

Privatejet traktorproducent

På den anden side af bordet sidder Claas, der i dag har LMB Danmark som importør på det danske marked. Claas er en familievirksomhed, der blev grundlagt i 1913 og producerer i dag en bred vifte af landbrugsmaskiner og redskaber - heriblandt mejetærskere, traktorer, pressere og græsredskaber.

Selskabet har hovedkontor i Harsewinkel, Tyskland, og er førende på markedet i Europa for mejetærskere. Claas har 11.500 ansatte på verdensplan og havde en omsætning på 28,3 mia. kroner i regnskabsåret 2015.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.