Sønderjysk maskinhandler ansætter ny direktør

Troels Stausholm Jensen er mandag d. 18. september blevet udnævnt til ny administrerende direktør hos Stenderup A/S.

Troels Stausholm Jensen har en baggrund fra DLG i grovvarebranchen, inden han kom til Stenderup A/S i 2014, hvor hans rolle hidtil har været daglig leder af virksomheden. Han er uddannet HD Afsætning fra Syddansk Universitet.

Ejer og forhenværende administrerende direktør Mogens Jensen forsætter uændret i virksomheden som salgschef, hvor han vil få mere tid til at besøge og servicere kunder.

Mogens Jensen udtaler:

"Det har længe været et ønske fra min side at få mere tid ude hos kunderne, derfor er jeg glad og stolt over at kunne give direktørposten videre til Troels".

I forbindelse med en langsigtet fremtidsplan har Mogens Jensen samtidig købt sin brors Hans Henrik Jensens ejerandel pr. 31.12.17. Hans Henrik Jensen vil herefter prøve kræfter med en ny branche i det nye år.

 

Stenderup A/S er en landsdækkende familieejet importvirksomhed som har rødder tilbage til 1936. Virksomhedens hovedafdeling er i Stenderup i Sønderjylland og er i dag ejet af Mogens Jensen og Hans Henrik Jensen som er 3 generation.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.