Samsons genvej til grønne fronttanke

Samson tilbyder nu fronttanke i den korrekte bemaling, men tankene kommer fra Linde Maskinfabrik.

På et stort gylletræk ser det jo flot ud, at gyllevogn og fronttank har samme kulør. Derfor tilbyder Samson nu en serie nye fronttanke i den rette, grønne Samson-bemaling.

»Vi har indtil videre solgt otte af de nye fronttanke, og der er stor interesse for dem,« siger direktør i Samson Agrolize, Henrik Kirketerp-Møller.

Tankene kan leveres med et rumindhold på 3.000 eller 5.000 liter.

Samson har så at sige skudt genvej til de nye fronttanke, for de fremstilles nemlig ikke hjemme hos Samson i Viborg, men derimod hos Linde Maskinfabrik. I Viborg sørger man til gengæld for overfladebehandlingen og den grønne bemaling, ligsom man hos Samson forsyner tankene med en lygtebom.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.