Stor sneglevogn på larvefødder

Med sin store snegl kan den nye Perard sneglevogn på 46 kubikmeter tømmes på to minutter.

Perard, som er en del af programmet hos MI, Maskinhandler Indkøbsringen, er aktuel med en nyhed af de store, nemlig en 46 kubikmeters sneglevogn med mulighed for larvefødder. Det er producentens hidtil største model.

»Perard Interbenne 46 har en enorm kapacitet, men målet med designet har været at lave en maskine der stadig kunne holde sig på de 2,55 meters bredde, som loven kræver, og med enten larvefødder eller hjul på højst 600 millimeters bredde,« forklarer produktspecialist Kenneth Brønner, MI.

»Den enorme 700 millimeter snegl kan læsse 1.300 tons korn af i timen, og derfor kan de 46 kubikmeter korn tømmes af Interbenne 46 på kun to minutter,« tilføjer han.

Med muligheden for gummibælter har Perard har fulgt udviklingen med det stadigt stigende behov for god bæreevne i vådt høstvejr.

En sneglevogn kan ifølge MI reducere omkostningerne til transport med op til 40 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.