Svær jord giver tæt stilling ved DM i Pløjning

Fredag og lørdag bliver DM i pløjning afholdt på Kragerup Gods på Vestsjælland.

Der bliver spænding til det sidste ved årets DM i Pløjning, hvor 23 af landets bedste pløjere konkurrerer med standardplov og vendeplov.

Spændingen skyldes især, at markerne, hvor konkurrencen afholdes på, har givet næsten alle deltagerne ekstra udfordringer i form af bakker, sporariske områder med lerjord og drilske hjulspor på tværs af banen.

Det har betydet at selv meget rutinerede konkurrencepløjere som Søren Korsgaard fra Holstebro, der blev nr. tre ved VM i starten af måneden, som blev afholdt i Thy, har haft sit hyr med at få plovfurerne til at blive lige.

Forud for DM var han storfavorit i disiplinen vendeplov, men efter første konkurrencedag og stubjordskonkurrencen rakte Søren Korsgaards 112 point kun til en 2. plads.

Vinderen af stubmarkspløjningen, blev i stedet juniorpløjeren Bertel Bovbjerg fra Erslev på Mors med 113,75 point.

Han har også startet lørdagens konkurrence på grønjord i rigtig god stil. Bertel Bovbjerg har i det hele taget en meget god uge, da han tidligere på ugen ble kåret til årets svineproducent elev på svinekongressen i Herning.

I standardplov konkurrencen fører Flemming Thorsager fra Give med 108,25 point. Også her er der skarp konkurrence fra juniorrækkerne, da Martin Velling Lindberg fra Hobro ligger som nr. to med 107 point.

Samlet resultat for Fredag:

Standardplove, junior:

1. Martin Velling Lindberg, Hobro, 107,00 point

2. Rasmus Hindsgavl, Årslev, 85,25 point

3. Simon Nielsen, Skals, 77,50 point
 

Standardplove, senior:

1. Flemming Thorsager, Give, 108,25 point (samlet vinder)

2. Peter Lindberg Nielsen, Hobro, 104,00 point

3. Henrik Bovbjerg, Lemvig, 102,75 point

 

Vendeplove, junior:

1. Bertel Bovbjerg, Erslev, 113,75 (samlet vinder)

2. Rasmus Jacobsen, Kjellerup, 81,50 point

3. Rasmus Pedersen, Holstebro, 79,25 point

 

Vendeplove, senior:

1. Søren Korsgaard, Holstebro, 112,00 point

2. Jesper Madsen, Odder, 111,75 point

3. Kristian Østergaard, Nykøbing Mors, 97,00 Point

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.