Traktor-træk for de små maskiner

Oplev havetraktor-træk, når DM i Gardenpulling løber af stablen i slutningen af august.

Der garanteres motorstøj, røgfaner og dækspor i græsset når der kæmpes om årets mesterskabstitel i havetraktor-træk, også kaldet "Gardenpulling".

Det sker lørdag 29. august.

Ny trækbane etableret i 2014 

Det er 8. – og afsluttende runde af Danmarksmesterskaberne samt udtagelse til selveste EM, der kan opleves på den nye trækbane på Holtvej 40 ved Græsted i Nordsjælland.

Trækbanen er etableret i 2014 af Traktortræk Nordsjælland, som afholder træk på banen for de store traktorer om en måned, den 27. september.

Lokal deltagelse

Den lokale aktør, Team Kronborg Pulling, deltager med traktoren ”Electra”. Teamet har værksted i Tikøb og har været på farten hele sæsonen i kapløbet om point til DM-afgørelsen. Teamet ligger lunt i svinget skønt sæsonen indledtes med en skuffende 10’ende plads. I Hedensted ved Vejle hentede ”Electra” i juni måned en 2. plads samt en flot pokal hjem og teamet har derfor store forventninger til at opnå en flot placering og selvfølgelig allerhelst en førsteplads på lørdag. (Lørdag 29. august. Red)

En sport for drengerøve

Den lokale aktør, Team Kronborg Pulling, deltager med traktoren "Electra". 

Teamet bag ”Electra” bruger mange timer i værkstedet både i vinterhalvåret og mellem hvert træk.

Morten og Thomas, der står bag Team Kronborg, glæder sig over at dette afgørende træk i år kan holdes på ”hjemmebane” og de lover, at det bliver en oplevelse for alle aldre.

”Det er nok en sport der er lidt drengerøvs-agtigt, men det er også vældig hyggeligt og nede på jorden. Kom og hep på os,” opfordrer Thomas Sommer.

Der er mange deltagere fra Jylland og teamet håber på lokal opbakning så jyderne kan mærke at Nordsjælland også kan det der med traktorer.

”Det bliver en sjov dag!” afslutter Morten Voxted.

Der køres tre klasser, 350 kg stock, 500 kg modificeret og 600kg compact diesel med havetraktorer med op til 400 hk. 

Faktaboks

  • Hvad: Danmarksmesterskaberne i Gardenpulling
  • Hvornår: Lørdag 29. august fra kl.11  (Indvejning fra kl.9)
  • Hvor: Eventpladsen, Holtvej 40, 3230 Græsted

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.