Traktor trak 47 tons 465 km

En Case IH Quadtrack trak en forskningsstation 465 kilometer over Indlandsisen på Grønland.

Forleden satte forskere fra Københavns Universitet en verdensrekord. Det lykkedes dem ved hjælp af en Case IH Quadtrack at trække den 150 tons tunge forskningsstation NEEM med en stor central hovedbygning, kaldet Dome, 465 kilometer hen over Indlandsisen fra Nordvestgrønland til Nordøstgrønland på ski og slæde. Det har ingen gjort tidligere.

Nyheden bringes i den seneste markedsorientering fra Dansk Maskinhandlerforening, hvor det også fremgår, at lejren består af den centrale hovedbygning, Dome med køkken, opholdsrum, arbejdspladser og lejrens kontor. Dome’n måler 14 meter, vejer 47 tons og står på ski. Derudover rummer lejren kraftige telte, der bruges til soveværelser, lager og garage. De står på 11 slæder.

Der har været mellem -35 og -17 grader C på turen med vind på 8-18 knob. Lige nu er der -20 grader C, og det blæser 10 knob. Rejsen er foregået med 7-9 km/t time, og det har taget otte dage.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.