Vild rekord: Så mange maskiner blev solgt på Scanmek-messe

Scanmek satte ny rekord både hvad angår solgte maskiner og omsætning.

"Jeg har aldrig været med til noget lignende. Det var nok med lidt store armbevægelser, jeg forud for ScanMek proklamerede, at vi igen gik efter flere besøgende, at sælge flere maskiner og lave en endnu højere omsætning end året før. Men vi gjorde det faktisk".

Det fortæller Scantrucks salgschef, Henrik Kirketerp-Møller efter weekeendens ScanMek-messe i Skive. Med 
76 solgte maskiner – nye og brugte – blev rekorden fra fra i fjor på 54 maskiner sendt på aftægt. Det samme gjorde weekend-omsætningen på 26,5 millioner kroner. Sidste år landede salget på 23,5 millioner.

Også besøgstallet steg. Samtidig regnede det nærmest ned med positive meldinger fra Scantrucks eksterne leverandører, som på små, separate stande viste alskens tilbehør til de store maskiner.

- Vi rundede lige de 5.000 gæster, og det er imponerende flere end 1000 flere end rekorden fra 2015. ScanMek er helt tydeligt blevet et fast element for rigtig mange maskinfolk, som kommer igen og igen, og samtidig kommer der nye til, siger Henrik Kirketerp-Møller.

Pølsekø til hoppeborgen
Også pølevognen, som er helt fast tradition i udstillingshallen, havde forrygende travlt.

"I perioder var der 30 meter kø, stort set ind i børnenes hoppeborg, foran pølsevognen. Der blev langet 6500 stegte med brød og tilbehør over disken mod 4700 sidste år. Det betød altså, at pølsemanden måtte en tur rundt i supermarkeder for at støvsuge ekstra forsyninger, så der blev nok til alle. Samtidig serverede vi 500 liter suppe i suppeteltet ved brugtcentret," siger Henrik Kirketerp-Møller.
Salgschefen nægter i øvrigt at give et bud på, om kurven kan fortsætte opad, når der om et års kaldes til ScanMek 2017.
"Jeg er holdt op med at forholde mig til, hvad der er muligt. Jeg tager alligevel fejl," siger Henrik Kirketerp-Møller.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.