Yara: Bare rolig, der er gødning nok i fremtiden

Frygten for at løbe tør for fosfat, nitrat eller kalium er overdrevet, mener analytiker.

Der er ingen grund til at hamstre gødning af frygt for, at verden løber tør i fremtiden.

Det var budskabet på fredagens vækstseminar fra den norske direktør i markedsanalyse hos Yara International.

»Det er ikke noget problem at producere nok. Vi skal bare finde ud af, hvilket prisniveau det skal ske til,« lød budskabet til de fremmødte erhvervsledere.

»Prisen er den mekanisme, der skal sikre, at der bliver produceret den mængde, som kunderne efterspørger,« forklarede han.

Spørgsmålet er så, om verdensmarkedspriserne pt. er høje nok, så investeringerne i at udvide produktionen i takt med det stigende behov er rentable. Det mente Yara-direktøren ikke:

»Jeg er usikker på, om prisniveauet er højt nok for at sikre den nødvendige kapacitet,« påpegede han om både nitrat, fosfor og kalium.

Mere om dette tema

Her kan du læse om vækst i 2015. 

Læs mere om LandbrugsAvisens vækstkonference ved at klikke her

Netop det, at priserne ifølge direktøren er så lave, skyldes, at der er rigeligt med varer til at forsyne markedet, selv om efterspørgslen stiger hvert år.

»I dagens marked er der mere end nok af alle tre stoffer. På lang sigt tror jeg, at man vil se stigende priser,« forudså han og konstaterede så:

»Der er mange ting, man skal bekymre sig om. Men næringsstoftilgængelighed er ikke en af dem.«

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.