Zeppelin leverer nye gravemaskiner og styrker maskinføreruddannelse

Zeppelin har netop leveret en række nye gravemaskiner til erhvervsskolen Mercantec Ulfborg Kjærgaard. Maskinerne og deres data skal bruges i undervisningen.

Hallen genlød af snurrende motorer, da Mercantec og Zeppelin forleden fejrede deres nye samarbejde om levering af maskiner til erhvervsskolens maskinføreruddannelse. Tidligere på dagen afleverede Zeppelin de første tre af i alt seks nye maskiner, der fremover får fast adresse på Mercantec Ulfborg Kjærgaard og skal bruges i forbindelse med brancheuddannelsen Maskinfører.

Centerleder Christine Thorhauge, Mercantec, fortæller i en pressemeddelelse, at man her er meget stolt over den opbakning, Zeppelin giver skolens maskinføreruddannelse gennem det nye samarbejde. 

- Vi glæder os til f.eks at bruge teknologien vedrørende sikkerhed og brændstofforbrug direkte i undervisningen. Det gør det muligt for os også på den længere bane at tilbyde en fremtidssikret brancheuddannelse med fokus på bæredygtighed. En uddannelse, hvor eleverne undervejs får et indblik i og diskuterer de data, der opsamles, imens de selv bruger maskinerne. Det kan f.eks. være data om køremønstre, brændstofforbrug og antal minutter i tomgang, siger Christine Thorhauge.

- Vi ser det til gengæld som en mulighed for at vise vores maskiner frem til kursister og elever, så de bliver bedre klædt på til at køre maskinern. Sikkerhed og førerkomfort er et stort og vigtigt tema, som Cat har konstant fokus på, siger salgsdirektør Michael Bahn Jørgensen, Zeppelin Danmark A/S.. 

De tre første leverede maskiner er gravemaskiner af modellerne Cat 301.8, Cat 306 og Cat 323.

 

 

 


  


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.