Samson lancerer nye gyllevogne

Samson Agro præsenterer to modeller med opgraderet udstyr.

Samson lancerer ny PG II 21- og PG II 25-gyllevogne til at erstatte eksisterende PG 21- og PG 25-modeller.

De to nye gyllevogne fra Samson Agro er opbygget på samme måde som gyllevognene i PG II-serien. Det vil sige samme bærende konstruktion, undervogn, træktriangel, lift, og store hjul. Der er desuden de samme optioner som i PG II-serien, oplyser Samson Agro i en pressemeddelelse.

De to nye PG II-gyllevogne har fået samme kraftige aksler som de andre modelstrørrelser i PG II-serien, og bremserne er i Tyskland godkendt til kørsel med op til 40 km/t. Det er lovligt i Tyskland på nuværende tidspunkt at køre 40 km/t - og ventes næste år også at blive lovligt i Danmark.

Samson understreger, at tre nye egenskaber især forbedrer gyllevognene. Gennemgående vanger, det ekstra skvulpeskot og den mekanisk justerbare træktriangel medvirker til, at de nye PG II-gyllevogne bliver meget stærke og stabile. De kan derfor køre hurtigere, så udbringningskapaciteten øges.

Løftet af den forreste aksel på de to nye gyllevogne er øget med cirka 30 procent, så der er større frihøjde under denne aksel, når der køres til og fra mark på offentlig vej.

Af de to nye PG II-gyllevogne kan PG II 25 leveres med fuldhydraulisk hjultræk (HWD). Mange danske maskinstationer foretrækker at få leveret deres gyllevogn med HWD, oplyser Samson Agro. På den måde opnås en meget stærk og effektiv gyllevogn, der kan klare et mere bakket terræn og mere våd jord, lyder det fra producenten. Den kan desuden bakke ud af mange fastkørte situationer, lover de. Den laver også mindre hjulslip i græsset om sommeren, oplyser Samson.

Med introduktionen af PG II 21 og PG II 25 har Samson Agro valgt at stoppe produktionen af de gamle PG-gyllevogne per 1. juli 2016.

Rettet d. 17. juni kl. 09.55: Før stod der, at frihøjden på forreste aksel er løftet med 30 cm. Der er tale om 30 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.