FrieslandCampina sænker mælkeprisen

FrieslandCampina har sænket mælkeprisen for april med en eurocent.

Den hollandsk-tyske mejerigigant FrieslandCampina har sænket deres mælkepris med en eurocent, svarende til knap 7,5 øre, for april måned.

Selskabet beretter, at de har overvurderet mælkeprisen for februar - og at der dermed er tale om en korrektion. Sidste måned faldt FrieslandsCampinas mælkepris med 0,75 eurocent.

Det er dårlige resultater i ostesalget, lav efterspørgsel og højt udbud, der presser prisen.

FrieslandsCampinas mælkepris er for april 27,50 euro for 100 kg. mælk. Det svarer til 2,05 kr. pr. kg.

Arlas mælkepris er  2,036 kr. pr. kg for april. De to tal er dog ikke direkte sammenlignelige, eftersom der er forskel på afregningsformen.

Den seneste LTO-pris, der er et forsøg på en sammenligning, viste for januar måned, at Arla havde en LTO-pris på 28,66 euro for 100 kg, mens FrieslandCampina havde en lidt lavere pris, 28,44 euro pr. 100 kg.

Siden januar er Arlas mælkepris faldet med to eurocent, mens FrieslandCampinas mælkepris er faldet med 1,75 eurocent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.