Landskonsulent: Dette betyder ny pesticidaftale for landmanden
Poul Henning Petersen, landskonsulent hos Seges med ansvar for planteværn, giver her sine bud på, hvordan den nye pesticidstrategi påvirker landmanden.

Der er fire konkrete, vigtige konsekvenser af den nye pesticidstrategi, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Det siger Poul Henning Petersen, landskonsulent hos Seges med ansvar for planteværn, til Mark Plus.

Flere planteværn mod resistent ukrudt

For det første får de konventionelle landmænd et større arsenal af planteværn mod resistent ukrudt.

"Den internationale vurdering viste, at den danske godkendelsesordning var strammere end nødvendigt. Derfor var det muligt at ændre på vurderingen, så vi kan få en række stoffer, som man har i udlandet,” forklarer landskonsulenten.

SDHI-svampemidlerne bliver nu nemmere at få godkendt. Lige nu er Talius godkendt mod meldug, men på dispensation. Det skulle gerne blive godkendt permanent nu, siger landskonsulenten.

"Så håber vi, at et middel mod agerrævehale – Flufenacet – der bliver brugt i udlandet kan blive godkendt i Danmark,” siger Poul Henning Petersen.

Større doseringer

”En anden ting er, at der har været en løbende stramning gennem årene med mindre og mindre dosering, og med de nye kriterier er der basis for, at doseringerne kan hæves igen,” siger han.

Et eksempel er midlet Safari, som bruges i roer. Oprindeligt var det godkendt til 120 gram pr. hektar. Nu er det sænket til 15 gram.

"Det er 10 gange mindre end oprindeligt, og effekten er næsten væk. Det betyder, at der er færre ukrudtsarter, det kan bekæmpe. Der vil vi håbe, at vi kan få dosis lidt op igen."

Hvornår der kommer nye godkendelser, er endnu usikkert.

”Det er jo noget, som planteværnsfirmaerne søger om. Det er svært at vide, hvor langt de er med det. Hvert enkelt middel skal vurderes for sig."

afdriftsreducerende dyser bliver lovkrav

Et nyt krav er, at når man bekæmper ukrudt i efteråret med prosulfocarb, så har der været en anbefaling om at anvende afdriftsreducerende dyser. Det bliver fremover et lovkrav.

"Jeg tror, at rigtig mange landmænd har allerede fået skiftet dyser, men selvfølgelig er der nogen, der ikke har fået det gjort endnu," siger landskonsulenten.

"Der er tre gode grunde til at landmænd har de her dyser. De fleste har brug for at sprøjte, når der er vind. Derudover bliver afstandskrav mindre langs vandløb, når man har denne teknik. Og så er der selvfølgelig risiko for spredning af prosulfocarb til andre afgrøder, som mindskes."

Forbud mod nedvisning af konsumafgrøder

Fremover må man ikke nedvisne konsumkorn. Det rammer især maltbygproduktionen. Men her er der i forvejen et krav fra aftagerne om, at man i 2017 ikke må nedvisne maltbyggen.

Forbud mod vaskepladser i BNBO

I BNBO-områder, altså nærområder til vandindvinger, kommer der et forbud mod at fylde og vaske sin sprøjte. Det er skønnet, at det går ud over 100 bedrifter.

Hvad gør man så?

"Det er sådan noget, der ligger forude: Hvad man så gør der? For de fleste vil det forhåbentlig være sådan, at man har et alternativt sted på sin egen bedrift."

Folketinget skal nu lovbehandle de enkelte tiltag, før de træder i kraft.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.