Detailhandlen sænker prisen på økofrugt- og grønt

Det er blevet billigere at købe økologiske råvarer i detailhandlen.

Hvis du vil fylde en pose med 11 forskellige typer frugt og grønt, så er det nu mærkbart billigere end for et år siden.

Det viser et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har udført.

Således var prisen 4,2 pct. billigere i januar i år i forhold til samme måned sidste år. I forhold til lidt over et år siden, december 2015, er prisen 10,8 pct. billigere.

"Der er endelig kommet hul igennem til en mere bærerdygtig produktion. Vi imødekommer forbrugernes ønske om at handle mere økologisk til fornuftige priser, og det er en rigtig fin udvikling," siger  formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, til DR Nyheder.

For andet år i træk er Rema1000 billigst i pristjekket.

Det oplyses dog ikke, hvordan prisudviklingen på konventionel frugt og grønt har været i samme periode.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.