DR tager fejloversættelse op: Ren tilståelsessag om overimplementering

DR2's 'Jersild minus spin' havde inviteret Claus Hansen, tidligere ansat ved Miljøstyrelsen, ind.

Den kendte tv-journalist Jens Olaf Jersild tog i går den efterhånden meget omtalte oversættelsessag op. Det skete i går i hans tv-program 'Jersild minus spin' på DR2.

Jersild havde inviteret Claus Hansen, biolog og tidligere mangeårig ansat ved Miljøstyrelsen, ind til et interview.

Her berettede Claus Hansen om dét, han anser for vildledning fra myndighedernes side.

"Jeg synes, at der er det galt, at det er et stort problem, når embedsværket medvirker til at lyve og vildlede befolkning og Folketing," siger Claus Hansen i programmet.

Han siger eksempelvis, at Roundup og dets aktivstof glyphosat ikke er et problem for grundvandet, selvom myndighederne har medvirket til at udbrede den påstand.

Oversættelsesfejlen

Problemet består - blandt andet - i, at vandrammedirektivet skal gælde "the saturation zone", men at det på dansk er oversat til "mættede zoner". Dermed er også de øverste lommer med vand medtaget og indgår i målinger - selvom det ikke er omfattet direktivet, siger Claus Hansen.

Claus Hansen blev opmærksom på problemet allerede i 2003. Sagsbehandlerne var ifølge Claus Hansen enig i, at der var sket en fejl.

"Men der skete aldrig mere," siger Claus Hansen.

"Jeg ved ikke, om det er blevet lagt videre i systemet, eller hvad der er sket, men efter den meget korte konversation, jeg havde der med medarbejderne, så har der bare været tavshed." 

Et notat fra Naturstyrelsen fra 4. juli 2012 siger, at den danske oversættelse er mere vidtgående i sin beskyttelse end EU's egen.

"Når Naturstyrelsen selv siger sådan, så er det vel at betragte som en tilståelsessag," spørger Jens Olaf Jersild i programmet.

Se interviewet

Se interviewet, hvor også Venstres Henrik Høegh medvirker, på dr.dk her - 20 minutter inde i udsendelsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.