Grønlandske jordbakterier beskytter kartofler

Forskere fandt tilfældigt frem til bakterie på Grønland, der kan beskytte kartofler mod skimmelsvamp

Efter et tilfældigt besøg på en kartoffelmark i Sydgrønland, kom forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på sporet af bakterier, der hæmmer væksten af skimmelsvamp, som har stor betydning for blandt andet den danske kartoffeldyrkning.

Det skete på en mark, hvor en mand havde dyrket kartofler på det samme stykke jord i mange år.

”I Danmark og andre steder i verden kan man ikke dyrke kartofler samme sted år efter år, da de vil blive angrebet af skimmelsvampe, men det sker altså ikke i Grønland. Så vi tog derfor derop igen for at undersøge, hvad der foregik i den grønlandske jord. Og vi fandt svampene i jorden, men ikke på kartoflerne. Men hvordan slipper kartoflerne for svampene?” spørger Peter Stougaard og svarer selv:

”I den grønlandske jord fandt vi også en meget høj frekvens af bakterier, der producerer stoffer, der hæmmer væksten af svampene. Der viste sig simpelthen at være en god balance mellem mængden af skimmelsvampe og gode bakterier i jorden.”

Forskerne er nu gået i gang med at undersøge stofferne nærmere og håber, at det kan føre til et mere bæredygtigt landbrug.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.