Stort gods på Lolland dropper roerne i 2017

Det lykkedes for Danske Sukkerroedyrkere at få 270 kr. mere pr. hektar ud af Nordic Sugar, men det var helt utilstrækkeligt  for Krenkerup Gods på Østlolland. Samtidig melder Øllingsøe Gods på Vestlolland, at de skærer ned på roearealet.

Krenkerup Gods har foreløbigt valgt at droppe sukkerroerne som en del af sædeskiftet i 2017. De har tidligere haft knap 300 hektar med roer. Årsagen er, at de har beregnet, at de kan tjene mellem 1000 og 2000 kr. mere pr. hektar ved andre afgrøder, der kan indgå i sædeskiftet på de 1850 hektar landbrugsjord, såsom frø og raps.

"Det er rent og skær en økonomisk betragtning fra vores side," siger godsejer Pactrick Reventlow-Grindling, Krenkerup Gods.

"Vi er rimelig afslappede omkring det. Vi interesserer os kun for, hvordan vi kan få det størst mulige afkast, med det vi har – og det kan vi desværre ikke med roerne i 2017," siger Pactrick Reventlow-Grindling.

Godset beholder alle maskinerne, både til brug i andre afgrøder samt i tilfælde af, at sukkerroerne igen bliver en attraktiv afgrøde.  Godset har roesåmaskine og radrenser, der har kørt 17 sæsoner. De har derudover en fire år gammel bugseret roeoptager.

Fordele og ulemper

Nogle har talt for, at man skal se kritisk på roernes reelle gevinst, ikke blot dækningsbidrag. Der er således mistet forfrugtsværdi, hvor eksempelvis maltbyg giver mindre gode udbytter efter roer, mens der efter en mark med raps eller ærter kan høstes gode hvedeudbytter, lyder argumentet.

Pactrick Reventlow-Grindling fortæller, at de nøje har overvejet de forskellige fordele og ulemper ved roerne. Eksempelvis er det en fordel ved roerne, at de giver stabile udbytter og har en lang dyrkningssæson.

"Det er forkert bare at se sig sur på det hele, man skal de på det hele vejen rundt for at finde ud af, hvad der er fornuftigt for din bedrift," siger han.

Øgning af arealet?

Nordic Sugar har meldt, at de ønsker at øge roearealet med 20 procent, når EU's sukkerroekvoter afskaffes næste år.

Pactrick Reventlow-Grindling forventer, at andre gårde - hvor udbytterne er højere end på Krenkerup - vil holde fast i roerne. Det er typisk på Vestlolland, Sydlolland og Sydfalster, at der høstes de bedste udbytter.

En mulighed er desuden, lyder det fra godsinspektør Søren Jespersen, Krenkerup Gods, at roedyrkere længere nordpå, mod Sjælland, vil tage roerne ind i sædeskiftet, fordi de anser den som en god afgrøde i forhold til de alternativer, de har.

Et andet gods, der har valgt at drosle ned på roerne, er Øllingsøe Gods.

"Når prisen er lav, så skruer man ned for arealet. Når prisen er høj, så sætter man arealet op," siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Han undrer sig over, at Nordic Sugar ikke har øget afregningsprisen for roerne i takt med, at andre, konkurrerende afgrøder er steget i pris på MATIF-børsen.

Øllingsøe skruer ned for arealet med cirka 30 procent i forhold til, hvad de tidligere har haft. Normalt har de haft rettigheder til 170 hektar roer, ud af samlet cirka 650 hektar agerjord. Sidste år var dog en undtagelse, fordi de havde indgået i den frivillige aftale mellem Nordic Sugar og dyrkerne om at skære ned på arealet, hvorfor de kun havde 98 hektar roer sidste år. Næste år melder de 118 hektar ind.

Når Øllingsøe fortsat bevarer et roearael er det også af fremtidsmæssige årsager.

"Hvis vi alle sammen dropper det helt, så er der jo ikke nogen dyrkerforening tilbage, og så er der jo også hensyn til sædeskiftet," siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Næste år håber Øllingsø at kunne skrue op for arealet med spinat, udover de øvrige øvrige afgrøder: Byg, hvede og konservesærter og roer.

"Det er klart, at når vi går ned i arealet, så kan vi få sædeskiftet til at passe bedre. På marker, hvor vi havde roer hvert tredje år, så kan vi nu have roer hvert femte år," siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Øllingsøe har en selvkørende roeoptager fra 2009.

"Den er heldigvis skrevet godt ned," fortæller Helge Danneskiold-Samsøe.

DSK: Tager det helt roligt

Formanden for Danske Sukkerroedyrkere tager det med ro, at Krenkerup stopper med dyrke roer for 2017.

"Det må vi bare acceptere. Vi må erkende, at roeprisen ikke er det bedste alternativ for alle," siger Jørn Dalby.

"Jeg frygter ikke, at tingene går i stå. Sukkerroerne i Europa skal nu til at finde deres ben i et liberalt marked," siger han videre.

Har du valgt for første gang at dyrke roer, udvide eller genoptage roedyrkning for 2017-sæsonen? Så hører Landbrugsavisen.dk gerne fra dig om dine overvejelser. Skriv til net@landbrugsmedierne.dk.