Vejesystem med DMS-udveksling bliver næsten gratis

Ny importør af vejesystemer, NIR og dataudveksling går ind på det danske marked med skarpe priser på vigtige funktioner for mælkeproducenterne.

Anskaffelsesprisen er 4995 kroner, og det månedlige abonnement er 299 kroner.

Dermed er et effektivt og robust vejesystem og nem og omgående DMS-dataudveksling af fodringsdata og foderplaner nu inden for alle mælkeproducenters rækkevidde, da den lave anskaffelsespris via systemets mange funktioner hurtigt er tjent ind på optimeret fodring.

Er fuldfoderblanderen ikke allerede udstyret med et Dinamica Generale-vejesystem, udskiftes det uden merpris og uden egentligt driftsstop.

To ’pakker’ med NIR

Det skyldes, at italienske Dinamica Generale med speciale i vejesystemer, NIR og dataudveksling nu etablerer sig på det danske marked med valget af Dinamica Danmark, ejet af Erik Dahl, som den danske importør med ansvar for salg, service og forhandler-backup.

Dinamica Danmark lægger ud med fem produktpakker, der alle har mulighed for dataudveksling med DMS som standard. Det er den billigste af disse pakker, der går til den førnævnte pris.

24/7-service året rundt

De tre af pakkerne indeholder Dinamica Generales professionelle vejesystem og dataudveksling, mens de to sidste derudover er henholdsvis forberedt for brugen af NIR og har NIR integreret. Smartphone-adgang er desuden også på vej.

Erik Dahl understreger i forbindelse med lanceringen af de fem pakker, at de også bakkes op med 24/7-service året rundt.

Der er nu også åbnet mulighed for at blive forhandler af Dinamica Generales løsninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.