Video: Frontløber har 5 mio. regnormegange pr. hektar

Levende jord, gode udbytter og meget lave maskinomkostninger med nyt dyrkningssystem hos Søren Ilsøe, der er frontløber i januar-udgaven af magasinet MARK.

Magasinet MARK har besøgt Søren Ilsøe på hans bedrift Knudstrupgaard på Sjælland, hvor han som en af de få i landet praktiserer dyrkningssystemet Conservation Agriculture.

Dyrkningssystemets vigtigste elementer er direkte såning, minimal jordbearbejdning, regnorme, et varieret sædskifte og ingen bar jord. Jorden skal året rundt være dækket af en afgrøde, afgrøderester eller efterafgrøder.

Hør Søren Ilsøe fortælle, hvordan det har påvirket hans jords bæreevne og frugtbarhed - ikke mindst på grund af de mange regnorme, der er i jorden.  Videoen er produceret af LandbrugsAvisens fotograf Torben Worsøe. 

Læs Frontløber-artiklen om Søren Ilsøe i Magasinet MARK nr. 1, der er udkommet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.