Hydraulisk hjælpetræk til bredt udvalg af vogne

Færdig plug and play løsning til eksempel græs-, entreprenør- og skovvogne.

Med Hydra Drive System tilbyder HydraSpecma en komplet løsning til hydraulisk hjælpetræk på en række forskellige vogne. Pakken består af en komplet 10-12 tons hjulaksel med påbygget differentialespærre, tromlebremser, hydraulikmotor, tilhørende styreventiler samt betjeningsenhed til traktoren.

Der anvendes kun én hydraulikmotor, der sidder, hvor kardanakslen normalt ville sidde. Hydraulikmotoren kan justeres trinløst i 14 trin med en maksimal effekt på ca. 66 kW, oplyser Agromek, der netop har tildelt systemet en tostjernet præmiering til Agromek Stars Special Edition 2021.

Hydra Drive System anvender traktorens eget hydrauliksystem og Isobus el-system. Systemet styres ved hjælp af et lille joystick, som monteres i traktoren. Systemet kan køres i både manuel mode eller auto mode. Hydra Drive trækker også med, når der bakkes med køretøjet. Når der køres over det valgfrie arbejdsområde fra 0 til 30 km/t kobler systemet automatisk ud.

Emneord

Agroweb 2021

Arrangementer