Indtil januar fodrer Martijn Damsteegt med friske sukkerroer i fuldfoderet. Derefter går han over til at bruge ensilagen af kolbemajs og sukkerroer, som gerne skal holde, til der igen kan høstes roer.
»Fordelen med den her ensilage er, at vi kan fodre stabilt hele året. Det kvitterer køerne for på ydelsen, og det kan måles på dækningsbidraget. Ulempen er, at man skal være meget omhyggelig med at ensilere«, siger han.
Han bruger ensileringsmidlet Magniva Platinum fra Lallemand, som både indeholder homofermentative og heterofermentative bakterier. Det er specielt beregnet til afgrøder med højt sukkerindhold. Hvis der ikke er styr på ensilagen, risikerer han tørstoftab og ringere kvalitet. Ensileringsmidlet er med til at sænke pH og reducere gær- og skimmelvækst.
Samtidig er han meget bevidst om, at der skal være en relativt hurtig omsætning i stakken, så kvaliteten ikke forringes ved at ensilagen iltes.
»Man skal komme fremad i stakken hver dag, så den må ikke være for høj«, siger han.
Ensilagen ligger i en 50 meter lang plansilo, der er 14 meter bred og 2,5 meter høj.
»i lægger først 30 centimeter helsædsmajs i bunden og så skiftevis et lag af kolbemajs og et lag af sukkroer«, siger han.
Det foregår sådan, at der først lægges et lag ud i den ene side af siloen og derefter et lag i den anden side. Roerne spredes ud ved hjælp af en gummiged med roerasper, som samtidig kører ensilagen sammen. Derefter kommer en rotorharve, som fordeler ensilagen jævnt, mens det bliver kørt sammen.
»På den måde bliver det rigtig godt blandet sammen«, siger Martijn Damsteegt.
Kommentarer