Radikal løsning på Ellinglund: Asfalterede drivveje mellem stald og afgræsning - her til bedriftens ’ammetanter’.Rekordstore mængder regn i efteråret og vinteren kan have skadet køernes drivveje mellem stald og afgræsningsfoldene. Det skyldes dels køernes færdsel på drivvejene i sidste del af afgræsningssæsonen, dels eventuel kørsel på eller over drivvejene med traktorer og redskaber.
Seges Økologi anbefaler derfor at give drivvejene et eftersyn og efter behov genoprette vejens profil, trimme kanterne og efterfylde med dækmateriale.
Drivvejen skal ligge højere end terrænet ved siden af drivvejen, og drivvejen skal have et fald mod siderne, så vandet løber af. Det kan tit være nødvendigt at genoprette profilen, og det sker lettest i en tør periode, før køerne begynder at bruge vejen.
Er vejen præget af køernes trafik sidste år, og er der dannet stier, kan der være kanter i siderne, som skal trimmes væk. Når vandet herefter altid kan løbe af, vil sol og vind typisk hjælpe med at holde vejen tør.
Hvis det er svært at få vandet til at løbe væk, og jorden er blød, kan det være aktuelt at indbygge et drænlag, som hjælper med at få vandet væk fra vejen.
Uanset om dæklaget er af sand, skaller, træflis, slagger eller andet, er der typisk behov for at efterfylde, så køerne får et nyt godt og tørt underlag at gå på.
Ved valget af materiale er det altid vigtigt at undgå skarpe sten eller strukturer, som køerne kan træde op i kloven, og som kan være udløsende for et klovproblem.
Tørre drivveje er også en faktor, der påvirker køernes renhed og dermed malkehygiejne og mælkekvalitet.
Overgange er særligt udsatte
Vær særlig opmærksom på overgangen fra drivvej til græsareal, anbefaler Seges Økologi.
Her kan den tætte trafik, inden køerne spredes, betyde, at græsarealet bliver overbelastet, trådt op og mudret. Er det tilfældet, bør drivvejen fortsætte et stykke ind i folden, eller der skal laves en bred indgang til folden.
Overgangen mellem drivvej og mark kan også aflastes ved at lave flere indgange til foldene, som så bruges på skift i forhold til, hvor optrådt indgangen er.
For at undgå en mudret og gødningsforurenet zone kan det også være aktuelt at etablere eller forlænge den faste bund ved stalden for eksempel med beton eller asfalt.
Et andet godt råd er at etablere køernes drikkesteder med god afstand til indgangene til græsningsfoldene, hvor det er muligt.
Faktaboks
Halthed: Fire gange større risiko
- Et forskningsprojekt tilbage i 2014 undersøgte sammenhængen mellem drivgangenes underlag og omfanget af halt i 36 økologiske besætninger med tilsammen 2.084 køer.
- Undersøgelsen viste, at uden eller delvist præpareret under-lag på drivgangene blev ca. 20 procent af køerne halte i løbet af sommeren. Med præparerede drivgange var tallet 5,6 procent.
- Afstanden fra stald til græs op til 700 m spillede ingen rolle.
Kommentarer