Lely dropper EuroTier

Den lave mælkepris får robotspecialisten til at bruge pengene på at holde priserne nede på forbrugsstoffer for at hjælpe kunderne gennem krisen.

Trods to markante nyheder, hvoraf den ene præsenteres i LandbrugsAvisen i dag, og en stor markedsandel inden for AMS, automatisk fodring og grovfoderhøst har Lely valgt ikke at deltage i årets EuroTier, der ellers er verdens største husdyrmesse.

»I en tid, hvor i tusindvis af mælkeproducenter frygter for deres fremtid, virker det i åbenlys modstrid med situationen ude på bedrifterne at gennemføre en så omkostningstung messedeltagelse,« forklarer Alexander van der Lely, ejer af og administrerende direktør for Lely.

Lely har i stedet prioriteret at bruge ’messebudgettet’ på at give så lave priser som muligt på diverse forbrugsstoffer for at være med til at hjælpe kunderne gennem krisen.

Jan Brøgger Rasmussen, direktør for Lely Nordic, oplyser, at Lely vil deltage på Agromek, men med et noget simplere udstillingskoncept end sædvanligt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.