Mere registrering kan føre til sundere klove

Både forskere og klovbeskærere kan have glæde af mere registrering.

Klovbeskærerforeningen opfordrer ifølge bestyrelsesmedlem Sofie Bjørn Skovsgaard til at registrere mere.

»Det vil være nyttigt, hvis både landmænd og klovbeskærere får registreret alt, for både forskere og klovbeskærere kan bruge de data i arbejdet«, siger hun.

Har landmanden registreret noget, kan klovbeskæreren for eksempel være ekstra opmærksom på skaden, og forskerne kan for eksempel bruge data i avlen.

Det nuværende klovregistreringsprogram, som mange klovbeskærere og en del landmænd anvender, er kommet i en ny og bedre version. Registreringsbilledet er blevet gjort meget mere brugervenligt, og der bliver bedre mulighed for at registrere klovlidelserne.

Der er kommet nye diagnoser til for eksempel tynd sål og skade, og nogle af de gamle og sjældne er fjernet. Og så har nogle fået nyt navn. Et eksempel er Kronisk digital dermatitis, der før hed digital vorte og stort set ikke blev brugt. De kroniske former for digital dermatitis udgør meget betydende smittekilder til nye tilfælde af sygdommen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.