Her ses tømmerstokkene forrest, dernæst det mobile savværk og lageret af træ til tørring, inden stalden rejser sig i baggrunden.
Henrik Therkildsen har selv udtænkt byggeriet. Dog har tagkonstruktionens store spænd krævet ekspertbistand.Billede 1 af 2
»Hvorfor producere kalve med egen foldtyr og moderkøer, når andre afliver tyrekalve, fordi det ikke kan svare sig at fede dem op?«
Svaret på det spørgsmål, som Henrik Therkildsen stillede sig selv en dag under arbejdet med den daværende Simmertaler-besætning på Toftegaard på sydvestsjællandske Glænø, blev til et unikt kødkoncept i samarbejde med Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse, mælkeproduktionen på Svanholm Gods og den økologiske nabo Carsten Søgaard på Grønholtgård.
Et koncept, der har udløst masser af hæder og omtale og i årevis har givet plus på bundlinjen og har kunnet melde ’alt udsolgt’, fordi kødet nærmest rives væk af både forbrugere, slagtere og restauranter. For ud røg Simmertalerne, ind kom Jerseytyrekalve, udsætterko-ammetanter og Jerseystude fra Svanholms økologiske mælkeproduktion med 120 Jerseykøer. Et spildprodukt blev til et kvalitetsprodukt med naturpleje af Glænøs Natura 2000-arealer som en ikke uvæsentlig sidegevinst.
Fremtidens løsninger
Nu løfter Henrik Therkildsen konceptet til nye højder og kunne forleden holde rejsegilde på en 480 kvadratmeter stor løsdriftsstald, der ikke rigtigt ligner noget andet dansk staldbyggeri.
Endnu.
For i såvel byggeriet som i produktionen er bæredygtighed tænkt ind på alle mulige måder for at mindske miljøbelastningen mest muligt og udnytte lokale ressourcer optimalt.
»Ja, bæredygtighed er godt nok et fortærsket begreb, men her har det været styrende for hele processen,« forklarer han.
Så stalden er bygget af lokale håndværkere i rødgran, fældet i en skov knap 1.000 meter fra Toftegaard og savet op med et mobilt savværk på byggepladsen.
Stalden har støbt gulv med sider i fundablokke, mens tagkonstruktionen er i træ med et frit spænd på 16 meter. Et mål har desuden været at bygge med så lavt et materialeforbrug som muligt.
I betongulvet under den kommende dybstrøelsesmåtte er der lagt 600 meter slanger som et højeffektivt ’jordvarmeanlæg’. Højeffektivt fordi omsætningen i dybstrøelsesmåtten gør den op til 70 grader varm mod normalt fem grad i et jordvarmeanlæg.
Anlæggets elforbrug dækkes af et solfangeranlæg på taget.
Kommentarer