England: Hele 2021 høsten er solgt

Salgsafgrøderne på Salle Farms sælges typisk ad 3-4 gange. Hele 2021 avlen er solgt, ligesom en del af 2022 avlen allerede nu er solgt. Det gælder vinterraps, som er solgt til 440 kr. pr. hkg, brødhvede, som er solgt til 180 kr. pr. hkg samt maltbyg, som er solgt til 175 kr. pr. hkg.

Optagningen af de i alt 258 hektar sukkerroer er endnu ikke afsluttet. I oktober blev der taget 85 hektar op. De gav 87 ton pr. hektar med et sukkerindhold på 16,5 pct. Derefter har der været en pause i optagningen. De resterende 173 hektar med sukkerroer tages op, frem til kampagnen slutter på fabrikkerne omkring 1. marts. Sukkerroerne er en fast del af syv-marks sædskiftet på Salle Farms. Derfor er der etableret betonpladser i de forskellige blokke, hvor roerne dyrkes. Det sikrer gode læsseforhold, når fabrikkerne skal hente roerne. Roerne tages op med en Grimme-optager, som årligt tager 1.000 ha roer op.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.