Farvel til kemi og goddag til flere efterafgrøder

Efterafgrøder og mangel på effektiv kemi. Det er med garanti noget af det, danske planteavlere vil være optaget af i 2020.

Som planteavler er det svært at kigge ind i 2020 uden at være en smule bekymret.

En række planteværnsmidler har nemlig sidste udløbsdato.

Det kommer helt sikkert til at give udfordringer, når der skal bekæmpes skadedyr i raps og andre korsblomstrede afgrøder, hvor pyrethroider skal trække hele læsset.

I kartofler får det nærmest uoverskuelige konsekvenser, hvis der ikke gives dispensation til brug af Reglone.

Uden Reglone kan danske landmænd blive tvunget til at opgive at dyrke en række frøafgrøder, som ellers har raget solidt op i regnskaberne. Det gælder bl.a. engrapgræs og hvidkløver, ligesom det uden tvivl vil påvirke bundlinjen i spinat og purløg.

Der er dog også godt nyt fra kemi-fronten. Om alt går vel, bliver Balaya godkendt til den kommende sæson. Midlet vil helt sikkert være et godt supplement i kampen mod septoria, hvor de midler, der er på markedet, er slidte.

Ændrede markplaner

Med fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020 blev kravet til målrettede efterafgrøder øget fra 130.000 til 380.000 hektar.

Det bliver dyrt.

På mange ejendomme bliver det en kæmpe udfordring at få plads til de mange efterafgrøder. Løsningen kan blive ændringer af sædskiftet eller træk i N-kvoten.

Man kan dog håbe, at den alvorlige situation får politikerne til at give alternativer til efterafgrøder et fagligt eftersyn.

Senest er reglerne for tidlig såning af vintersæd blevet revideret, så de nu tæller med en faktor 1:2 mod hidtil 1:4.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.