»Vi har haft en del landmænd, som har sået vårhvede sent i efteråret i de seneste 2-3 år«, siger Finn Olsen, planteavlskonsulent hos Sønderjysk Landboforening.
Han tilføjer, at der i år ikke har været så mange spørgsmål til afgrøden.
Han fornemmer således, at interessen er klinget en anelse af. Samtidig har nogle af de landmænd, som har dyrket efterårssået vårhvede, givet udtryk for, at de dropper afgrøden eller reducerer arealet i år.
Ikke risikofrit
»Efterårssået er interessant for landmænd, som har et ønske om at dyrke så meget hvede som muligt. Det kan for eksempel være landmænd med kyllinger eller andet dyrehold, som kvitterer for af blive fodret med hvede. Derudover kan det være et godt alternativ til sent sået vinterhvede«, siger Finn Olsen.
Han tilføjer dog, at man skal gøre sig klart, at sen såning af vårhvede i efteråret ikke er risikofrit i forhold til udvintring, og at det kræver et godt såbed.
Mangler viden
Ved såning af vinterhvede i september er der ikke tvivl om, at udbyttepotentialet i vinterhvede er højere end i vårhvede. Spørgsmålet er ifølge Finn Olsen, hvor langt man skal hen i efteråret, for at det bliver mere interessant at så vårhvede end at så vinterhvede.
»Vi mangler en tabel, der giver et overblik over, hvor gode de forskellige sorter af vinterhvede er i forhold til, hvor sent de bliver sået. Det vil gøre det lettere at afgøre, om det på et givet tidspunkt i efteråret bedst betaler sig at så vinter- eller vårhvede«, siger Finn Olsen.
Han tilføjer, at der er eksempler på, at efterårssået vårhvede har givet mere end 90 hkg pr. hektar.
På ejendomme, hvor efterårssået vårhvede overvejes som alternativ til vårbyg, skal man ifølge Finn Olsen være opmærksom på, at vårhvede kræver et højere input.
Kommentarer