Mild vinter har givet flere agerrævehale

Agerrævehale er en udfordring på Langeland - i år værre end normalt.

Vi døjer med agerrævehale, som i år er specielt aggressiv pga. den milde vinter. Vi bekæmper både efterår og forår, hvilket koster os 5-800 kr. mere pr. ha. Men vi ser en aftagende effekt af kemien - bedst er Boxer og Kerb. Det kombineres med håndlugning og afslåning i pletter. Vi bruger også højere udsædsmængde, og så er vi stoppet med anden års hvede - og med at lægge græsfrø ud i vintersæd. Havefrø rammes ikke udbyttemæssigt, men det gør græsfrø, hvor der er stort rensesvind«, siger Gustav Rabølle, der driver Eskebækgaard på Langeland sammen med sin far Knud Rabølle. De er græs- og havefrøavlere, højværdiafgrø- derne fylder 50 pct. af arealet.

Vi mangler vand

»Vi er i mål med såning. Nu trænger vi til vand. Især det vårsåede, men også engrapgræs. Det er en måned siden, det har regnet, og det er voldsomt tørt. Vi har brug for en god tår - hvis vi bare får 2-3 mm, laver det mere skade end gavn, for så spirer frøene - og dør«, Trods tørken står afgrøderne fint, også det vårsæd der er kommet op, bortset fra de stiveste pletter.

»Vi har startet første ukrudtssprøjtning i spinat, som får små doser over 3-4 gange med 5-6 dages mellemrum.

Faktaboks

Gustav Rabølle:

  • Driver Eskebækgaard med sin far v. Rudkøbing, Langeland. 300 ha (JB 6-7 + 4-5) plus 150 ha pasningsaftale.
  • Havefrøavler (spinat, skorzonerrod, roefrø, kørvel og purløg). Dyrker også rødsvingel, hvidkløver, engrapgræs, vinterhvede og vårbyg.
  • Jorden pløjes og harves.
  • Udfordring: agerrævehale.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.