Sprøjter målrettet mod agerrævehale

Agerrævehale skal bekæmpes effektivt. Derfor kører jeg både i roerne og i vårbyggen.

Vi har kun fået syv mm regn siden sidst. Tørkestress gjorde, at rødsvinglen blev hæmmet af den sidste vækstregulering. De øvrige afgrøder står fint«, siger Frederik Bruhn Rasmussen.

Han planlægger den sidste bekæmpelse af ukrudt i sukkerroerne først i den kommende uge. Derefter vil han vente godt en uge, inden han sprøjter målretter mod agerrævehale i nogle af roemarkerne. Agerrævehale-planterne har taget skade af ukrudtssprøjtningerne, men ikke tilstrækkeligt. Derfor venter han til græsukrudtet igen har fået friske blade.

Agerrævehale er også et problem i vårbyggen, hvor virkningen af Foxtrot har været for ringe. Derfor pletsprøjtes der en gang mere mod agerrævehale, også selv om der kun kan forventes effekt på de mindste planter.

Travlhed med sprøjten

Spinaten er ved at komme sig efter ukrudtssprøjtningerne og har en flot grøn farve. Inden længe skal spinaten radrenses og sprøjtes med mangan og bor.

Derudover skal der bekæmpes svampesygdomme i vinterhveden og vårbyggen. I vårbyggen kombineres bekæmpelse af bygbladplet med tildeling af mangan og tilsætning af Mustang forte for at bekæmpe tidsler og andet ukrudt.

Faktaboks

Frederik Rasmussen:

  • Eriksholm ved Maribo.
  • Sukkerroedyrker. Dyrker også spinat, strandsvingel, rødsvingel, vårbyg og vinterhvede.
  • Driver 330 ha ren planteavl.
  • Jordtype: JB 6-7. Jorden pløjes.
  • Udfordring: Roerne på 11,5 ha er ikke Gaucho-bejdset

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.