Kålbrok er et stigende problem i raps. Foto: Ghita C. Nielsen, Seges.Når der er tydelige problemer med kålbrok i marken, giver resistente sorter et væsentligt højere udbytte. Det viser tre forsøg på kålbrokinficeret jord og et forsøg på ikke-inficeret jord i 2015 i Sverige.
Men kun i et af dem (Tomelilla) var der i 2015 kraftige angreb af kålbrok i rapsen. Her blev der kun høstet 494 kg raps i sortsblandingen, mens der blev høstet 7-13 gange mere i de seks kålbrokresistente sorter (Mendel, Mendelson, Mentor, SY Alister, Andromeda, CWH). Det fortæller Jon Birger Pedersen, rapsansvarlig på Seges.
Smittetryk i markerne
Før anlæg af forsøgene blev der udtaget jordprøver for smittetryk af kålbrok (målt som c.u.). Tomelilla lå på over 10.000.000 c.u., mens de øvrige lå på 5.900.000 (Simrishamn) og 130.000 c.u. (Boserup). Det sidste forsøg (Klagstorp) lå i smittefri jord. I Sverige frarådes dyrkning af modtagelige sorter ved over 50.000 c.u.
Men trods det kraftige smittetryk i Simrishamn og Boserup var der ikke kraftige angreb i de to marker i 2015, og udbyttet i sortsblandingen lå på ca. 5.000 kg pr. hektar begge steder, mens det var 5.500 kg i Klagstorp. Ingen af de tre steder har de kålbrokresistente sorter givet væsentligt mere end de ikke-resistente sorter.
»Forsøgene understreger, at selvom der er store smittemængder i jorden, medfører det ikke nødvendigvis kraftigt angreb,« siger Jon B. Pedersen.
De kålbrokresistente sorter har alle samme resistens-baggrund og reducerer ikke kålbroksmitten i marken.
Se også www.svenskraps.se
Faktaboks
Kålbrok fremmes af:
- Fugtige efterår og vintre og milde vintre.
- Hyppig rapsdyrkning.
- Spildplanter efter rapshøst spiller også en rolle. De kan opformere smitten allerede tre uger efter fremspiring.
Kommentarer