»Jeg kan godt lide, at den er så solidt og simpelt bygget«

En efterhånden seks år gammel tallerkenharve fra Bednar har arbejdet så stabilt på en midtjysk planteavlsbedrift, at man nu har bestilt to mere.

Når man på den store planteavlsbedrift Westergaard & Poulsen i Sunds nær Herning for nogle år siden investerede i en seks meters tallerkenharve fra den tjekkiske producent Bednar, var det egentlig på grund af nogle af de egenskaber, som de gule redskaber er kendt for - nemlig at de er kraftigt opbyggede, solide og simple og nemme at have med at gøre.

Nu er den Bednar XO 6000 F, som bedriften købte i 2016, godt brugt, da den er fra 2014.

»Men nu har vi faktisk købt to mere, og dem får vi leveret i begyndelsen af næste år«, siger driftsleder hos Westergaard & Poulsen, Filip Bräuner, som fortæller, at man på bedriften driver 550 hektar. De 165 hektar er kartofler. Dertil er der 50 hektar med frøgræs, og resten er maltbyg.

»Den her er faktisk vores første tallerkenharve, og når vi købte den, var det fordi vi gerne ville i gang med reduceret jordbearbejdning og var ude efter noget, der kunne efterlade et godt såbed. Vi så på lidt forskelligt, men fandt den her hos MI-forhandleren A. Flensborg i Herning«, siger Filip Bräuner, der kun melder om gode erfaringer.

»Jeg kan godt lide, at den er bugseret, og at den er så solid og så simpelt og stærkt bygget op. Den arbejder effektivt og uden driftstop. Vi har kørt med de samme tallerkener fra starten, og der er ikke svejset i den«, siger Filip Bräuner, der også bruger den, når der skal sås efterafgrøder.

Driftslederen fortæller, at de typisk kører med en arbejdshastighed på 12-13 km/t, og at harven har været over cirka 5.000 hektar.

»Det er nok også værd at fremhæve, at næsten alt på den er smørefrit«, siger driftslederen og tilføjer, at den ene af de to nye er en tallerkenharve, den anden en dybdeharve med tænder.

De nye er købt hos Vinderup Maskiner, efter at Danish Agro i år har overtaget importen efter Maskinhandler Indkøbsringen. Westergaard & Poulsen får dem leveret i februar næste år.

Thomas Rasmussen fra Danish Agro Machinery fortæller, at han ser et stort potentiale i programmet.

»Allerede efter blot en måneds samarbejde har Bednar vist, at de er meget lydhøre over for, hvad det danske marked har af ønsker og behov. Bednar lægger stor energi i produktudvikling, så det bliver spændende at præsentere de nyheder, der vil komme i de kommende år. Listen af igangværende projekter er lang«, siger han.

Bednar er særligt stærke på tallerken- og såbedsharver, men arbejder hårdt på tandharver og såmaskiner, som man også kommer til at se på de danske marker.

Faktaboks

5 detaljer på Bednar Swifterdisc XO F

  1. Effektiv: Stubbearbejdning i op til 12 cm dybde. Marken efterlades jævn, da den tre-delte offset monterede pakkervalse overlapper.
  2. Fart: Høj arbejdshastighed, op til 15 km/t.
  3. Aggressiv: A-disce giver muligheden for bedre gennemskæring og opblanding.
  4. Udstyr: Kan udstyres med Alfa frøsåudstyr til efterafgrøder.
  5. Smidig: Stabil harve med lille venderadius. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.