






Billede 1 af 7
Jorden skal forstyrres mindst muligt. Det er en af filosofierne ved dyrkningssystemet Conservation Agriculture. Andre vigtige faktorer er et varieret sædskifte, hvor der ikke dyrkes samme afgrøde to år i træk. Og en tredje vigtig ting er at få sået efterafgrøder tidligt før høst, så de kan vokse sig rigtig store om efteråret.
Disse principper efterleves helt ud i fingerspidserne af Hans Frederik Larsen og hans søn, Frederik V. Larsen.
Cross Slot såmaskinen har tandskær, der er delt på midten af et stort rulleskær. Små vinger laver en hylde med rent sort jord, hvor frøene placeres.
»Derfor bearbejder Cross Slot såmaskinen ikke jorden. Den sår afgrøden uforstyrret. Det er et vigtigt konceptionelt princip ved dette dyrkningssystem«, siger Frederik V. Larsen.
Cross Slot såmaskinen koster 1,5 mio kr. Det lyder dyrt.
»Men Conservation Agriculture går ud på at gøre det bedre, ikke billigere«, siger Frederik V. Larsen.
Kommentarer