Maskinstation med i hver femte roe til sukkerfabrikken i Nakskov

Det er rødt land, det her. Både i sukkerbyen Nakskov med lange rækker af røde valgplakater - og her på roemarkerne ved Sandby og Købelev. Landbrugseleven Magnus kører stolt i den røde Grimme Maxtron 620 årgang 2017 med bælter i 4 mio. kr.-klassen. Tempoet er godt. Ikke langt fra 5 km/t. Det får smilet frem på maskinstationsejer Kristoffer Rasmussen.

»Det er desværre sådan, at man bliver betalt pr. hektar i denne her branche. Når man tager investeringens størrelse i betragtning, så er det ikke helt godt nok. I år har det været besværligt, og så har vi haft perioder, hvor vi har kørt 3,7 til 4 km/t. Det koster. Når vi nærmer os de 5 km/t, så begynder der at være noget ved det«, siger han.

Hopper ud på åbent hav

Sammen med eleven sidder han selv mest på roeoptageren. Den er stadig kernen i maskinstationens virke, men slet ikke i samme omfang som før. Vi er midt i højsæsonen, hvor der er åbent for levering af roer på sukkerfabrikken 16 timer i døgnet. Kristoffer arbejder dermed i døgndrift, kun afbrudt af få timers søvn nu og da. Inden jeg kommer forbi Kristoffer og den store roeoptager, stopper jeg op sammen med Kristoffers kone, Tina, på en lige vej tættere på Nakskov. Her er Halsted Maskinstations nye satsning i gang. Ud over at læsse roerne skal Halsted nemlig også fragte dem på lastbil ind til Nakskov. Med 3.000 ton pr. dag skal Halsted faktisk nå at køre 30 procent af de roer, som bliver hentet fra de vestlollandske marker, ind på fabrikken i Nakskov.

Inden vi får afklaret økonomien i de tre driftsgrene – roeoptagning, læsning og vognmandskørsel med roer - skal vi lige have klargjort, hvorfor Kristoffer vovede sig ind i vognmandsdriften.

»Mange var nervøse for, hvad der ville ske, når transporten blev sat i udbud. Ville der komme en stor aktør ind, som så ville outsource det igen til folk, der ikke kender vejene og ved, hvad en roekule er for noget? Samtidig snakkede jeg med nogle vognmænd, om jeg kunne læsse roerne for dem, og det var de ikke rigtig interesserede i. I stedet satte vi os ned og regnede på et udbud og fik så enterprisen«, forklarer han.

Kan det så betale sig?

»Vi kan først nøjagtigt se efter sæsonen, om vi har fået det rette antal tons igennem i forhold til timerne. Men her i roe-kampagnen kører de rigtig meget, og så har vi kørt korn for DLG i sommer, og så begynder det at se fornuftigt ud. Samtidig betyder kørslen, at vi får lov til at få flere hektar optagning, så det betyder også noget«, lyder vurderingen.

Solen skinner den dag, jeg lægger vejen forbi. Men som så mange andre steder har regnen regeret i lange perioder, og så kommer der meget jord med roerne. Det betyder også, at der er nok at gøre for maskinstationens Ropa rense/læsse-maskine. »Men det er ikke en tryllestav. Vi kan tage det værste, men sådan et år som nu kan vi ikke rense alt væk«, forklarer Kristoffer om læssermaskinen fra Ropa.

Roekuglen ligger, som den skal. Fire-fem meter fra vejen.

»Vi startede vores maskinstation med en roeoptagerne, og så købte vi en brugt læsser, og vi må sige, at i forhold til tid og dieselforbrug, så er det det, som klarer sig bedst.«

Gyllevogn på 28 m3

Halsted Maskinstation er andet end aktiviteter inden for roer.

Eksempelvis har de investeret i en 28 m3 AP gyllevogn med 28 meter bom. Den kører bare alt for lidt. Ifølge Kristoffer Rasmussen har mange investeret i gylleudlæggere, så han overvejer nu at skaffe sig af med gyllevognen igen.

Læsse-maskinen    

I takt med, at Halsted Maskinstation læsser langt flere roer på Vestlolland, har Ropa Maus 4 udviklet sig til at være den bedste investering.

Læsseren renser samtidig roerne, så der kommer en finere varer ind på sukkerfabrikken.