Sprøjtebillede fra første sekund

Kuhn har introduceret et nyt bomcirkulationssystem til producentens sprøjter.

Franske Kuhn har netop lanceret et nyt bomcirkulationssystem til producentens sprøjter, dvs. modellerne Deltis, Altis, Lexis, Metris og Oceanis. Systemet hedder CCH - for Continious Cirkulation Hydraulic.

»Med CCH kan landmanden prime bommen. Det betyder, at når han starter i forageren, har han et komplet sprøjtebillede lige fra første sekund. Det har vi ganske vist kunnet gøre før via et højtrykssystem, som vi stadig benytter, men det vil være CCH-systemet, vi vil sælge i fremtiden, da højtryksystemet først rigtigt kommer til sin ret, når der er tale om særdeles svære kemikalier at opblande«, siger produktchef hos MI, Maskinhandler Indkøbsringen, Jakob N. Scheel.

»Højtrykssystemet bruges også, når vi sætter sektionsafluk på hver enkelt dyse, samt hvis vi ønsker at køre med Multispray, hvor vi skifter imellem maksimum fire forskellige dyser inde fra traktorens kabinen. Eller når vi ønsker at køre med to dyser på samme tid«, forklarer Jakob N. Scheel.

CCH fungerer ifølge produktchefen ved, at trykket sendes baglæns ind i dyserørene, hvilket betyder, at man kan sætte et mindre tryk på bommen. Det mindre tryk betyder så, at man kan fylde bommen med sprøjtevæske, uden at dyseholderens antidrypventil giver efter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.