Biarterne uddør i Danmark - men nye kommer til

Selvom nogle af de gamle arter af bier uddør, er det samlede antal arter nogen lunde konstant.

I flere år har vi hørt, at bierne er truede, og at de uddør, men ifølge Claus Rasmussen, adjunkt ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, er bierne ikke ved at forsvinde fra Danmark. De bliver erstattet af andre arter. 

"Vi har en stor gruppe arter, der er gået tilbage, men vi har en lige så stor gruppe, der er gået frem. Så når man taler om tilbagegang, så skal man huske på, at der også er rigtig mange arter, der er gået frem - typisk arter, som vi ikke havde tidligere, men som er kommet herop med et varmere klima", siger Claus Rasmussen.

Han er en af talerne ved et symposium arrangeret af Københavns Universitet torsdag. Her kommer forskere blandt andet ind på kontroversielle emner såsom pesticiders påvirkning på bier og forholdet mellem vilde bier og honningbier.

Claus Rasmussen beretter, at der ikke findes et samlet overblik over det samlede antal bier i Danmark. Til gengæld har biologerne viden om antallet af arter: Der registreret 288 biarter i Danmark, men der kan være flere.

Han er ærgerlig over biarters tilbagegang, men omvendt er han glad for de nye, der er kommet til.

En af arterne i fremgang er den rødpelsede jordbi.

"Den er ret flot. Den er orangerød og meget pelset - den ligner en lille bjørn", siger Claus Rasmussen. 

"Første gang, man observerede den herhjemme, var i 1968 - det var én enkelt bi. Det var fuldstændigt sensationelt på det tidspunkt, og i dag er det en af vores mest almindelige solitære - altså enlige - bier", siger Claus Rasmussen. 

Enlige bier lever hver for sig i stedet for i et samfund med en dronning. De kan dog finde på at danne kolonier ved at bygge deres reder tæt op ad hinanden.

Andre biarter er i tilbagegang. Det gælder især humlebier, eksempelvis felthumlen, som typisk er glade for rødkløver.

"Felthumlen er helt væk. Tidligere var den kendt fra samtlige egne i Danmark, men i dag findes der ikke en eneste. Den var specielt glad for rødkløver, og dengang blev det dyrket af stort set alle landmænd. Det kunne være en grund til, at vi ikke har set den i mere end 40 år", fortæller han. 

Et af de steder, hvor man kan være heldig at finde nogle af de sjældne humlebiarter, er på Cheminovas gamle grund i Vestjylland, hvor der blandt andet vokser rødkløver, men felthumlen er heller ikke blevet fundet der. Biologen har været ude at lede efter den på hedearealet, uden held.

Honningbierne er udfordret

Ligesom nogle af de forskellige humlebier er honningbierne også udfordret, siger Ole Kilpinen, konsulent ved Danmarks Biavlerforening. 

"Biavlen har en række udfordringer. Nogle af dem er sygdomme, fødeudbuddet - om de kan finde noget - og pesticider. Hver for sig har de betydning, men en af de ting, vi er bekymrede for, er, om de tilsammen har større betydning end hver for sig", siger Ole Kilpinen.

Når honningbierne dør, er det svært at vide, hvad grunden er. Det kan også være en kombination af flere faktorer. 

Modsat de vilde bier kan både honningbierne og biavlerne dog kompensere for tabet. 

"Hvis der dør nogen, prøver de at producere flere bier, og biavleren kan også gøre noget. Hvis der er en bifamilie, der ser dårlig ud, kan han slå den sammen med en af de andre", siger Ole Kilpinen.  

"Vi kan kompensere for det, men det er alligevel en belastning", siger han.

Landbrugsavisen.dk følger op på arrangementet, der afholdes torsdag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.