Så er det officielt: Axial Flow får ny, kæmpe storebror

Den nye stortærsker kommer til at køre under navnet AF-serien. Bliver først vist frem i USA.

Der har været masser af spionfotos - og spekulationer.

Men nu går Case IH midt under Agritechnica ud med ny info om en kommende stortærsker.

Ifølge Bill Weber, Global Product Leader for Harvesting hos Case IH svarer den tilbage på introduktionen af stortærskere fra konkurrenter som John Deere, der har skubbet til kapaciten hos konkurrenterne.

- Ja, vi kommer med en maskine, som er større end det, siger han til LandbrugsAvisen.

Maskinen - der bliver til en hel serie med navnet AF-serien - bliver udstyret med en motor med op til 775 hestekræfter og får en enkelt rotor modsat søstermærket New Hollands to-rotor-system.

Case IH har netop udsendt en række fakta om maskinen:

- Mere kraft: Op til 775 hk, 24 % mere end tidligere modeller.
- Større korntank: Kan rumme op til 20.000 liter
- Aflæsningshastighed på 210l/sek.
- Længere rotor: 50% mere separation til at behandle højtydende afgrøder.
- Større brændstoftank: 25 % større brændstoftank.
- Nyt Cross Flow Plus-rengøringssystem: 32% større end tidligere modeller.

Ifølge Case IH bliver betjeningen i den nye AF-serien mere intuitiv og effektiv end hidtil. Den udstyres bl.a. med dobbelte AFS Pro1200-displays, maskinautomatisering i realtid gennem Harvest Command og fjerndiagnosticering og flådelogistik gennem AFS Connect.

Bill Weber oplyser til Landbrugsavisen, at maskinen bliver introduceret for et amerikansk publikum i februar.

Emneord Agritechnica 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.