Vidste du at rødsyge hos svin også har faser?

Den akutte fase

Rødsygebakterien optages af den enkelte gris gennem munden eller gennem sår i huden og cirkulerer så rundt med grisens blod. Grisen er nu i den akutte fase i sit sygdomsforløb. Det første du opdager er, at nogle af grisene findes døde uden forudgående tegn på sygdom. Derefter får grisene feber, bliver nedtrykte og appetitten forsvinder. De ligger meget ned og kan blive ømbenede. Drægtige dyr kan også abortere.

Det mest karakteristiske symptom på Rødsyge er hudforandringerne. De opstår som følge af en betændelse i huden, hvor der pletvist opstår lyserøde til blårøde hævelser. Hævelserne er flade og skævt firkantede i facon. Du kan se, at grisens flanker får et lidt bulet udseende, og hårene i bulerne vil rejse sig noget. Hævelserne varer ved i op til en uge på den levende gris. På en slagtet gris med afrenset hud kan hævelserne ses som røde pletter i op til en måned. Fordi hudforandringerne forekommer hos akut syge grise, skal grisene kasseres på slagteriet.

Den halvt akutte fase

I den halvt akutte fase er symptomerne meget mildere. Grisene er mindre nedtrykte, feberen er lavere og grisene kan endda have bevaret deres ædelyst. Hudforandringerne og dødeligheden er af mindre omfang eller mangler helt. Grisene bliver hurtigere raske igen. Hos drægtige dyr kan der ses et øget antal mumificerede fostre, og de føder måske flere små kuld. Du skal være opmærksom på, at den halvt akutte fase kan forløbe uden synlige symptomer.

Den kroniske fase: døde og kasserede grise

Hvis grisene overlever den akutte og halvt akutte fase eller har gennemlevet infektionen uden symptomer, får nogle af grisene til sidst kronisk rødsyge. Den vigtigste økonomisk konsekvens er kronisk ledbetændelse. Den opstår ca. 3 uger efter smitten med rødsygebakterien og viser sig ved halthed og nedsat ædelyst. Ofte findes en fast hævelse i haseled, tåled eller forknæ. Selv ved intensiv behandling af grisen med antibiotika er udsigterne til helbredelse dårlig, og grisen skal aflives.

En anden mulig følge ved kronisk Rødsyge er kronisk hjerteklapsbetændelse. Den kan vise sig som luftvejslidelse og i øvrigt med tegn på kredsløbsbesvær. Betændelsen på hjertets klapper forringer hjertets funktion og giver vand i grisens lunger. Det kan grisen dø af, og hvis den ellers bliver leveret til slagtning, vil den blive kasseret der. Antallet af tilfælde med hjerteklapsbetændelse er noget mindre end ledbetændelserne på grund af Rødsyge.

Omfanget af sygdom og antal ramte dyr afhænger meget af din besætnings status for besætningsimmunitet, driftsform og andre sygdomme. I en fuldt modtagelig besætning kan dødeligheden hurtigt nå på 20 til 40 %. Antibiotika har generelt en god effekt på syge dyr, men med vaccination kan Rødsygen holdes på afstand. Rødsygevacciner forekommer i mange udgaver. Det kan være som separat vaccine eller i kombination med PPV og/eller Leptospirose. Uanset kombinationen yder vaccinerne beskyttelse.