Nysgerrighed har fået Simon Frandsen til at opgøre bedriftens CO2-udledning, for kun når man ved, hvor og hvad man udleder, kan man forbedre sig.
Det nytter ikke at stikke hovedet i busken. Man må vide, hvordan udledningen ligger. Sådan ræsonnerer Simon Frandsen.
- Jeg er ikke glad for afgifter, for de giver unfair konkurrence, når vi sammenligner os med andre landmænd i EU. Men jeg vil gerne se, hvor jeg kan være med til at minimere udledningen af CO2, siger han.
Innovation
Han sammenligner klimatiltag lidt med udviklingen inden for pesticider.
Søbjerggård og Ottestrupgård
- 1.400 hektar: Spinat- og græsfrø udgør 30 procent, derudover byg, hvede, raps og roer
- Rækkedyrkning af græsfrø og spinat
- Fire mand i marken inklusive Simon
- Vintertjeneste, salter og rydder sne
- Ejerforhold: Simons forældre ejer det meste, Simon og hans kone ejer 140 hektar agerjord og 50 hektar fredsskov
- Simon 34, gift med Sofie 32, der er sundhedsplejerske -
- 3 børn: Axel 6, Erik 4 og Jens 0 år
- Vi vidste i mange år, der ville blive færre og færre pesticider, og så har landbruget udviklet metoder, så vi bedre kan undvære de midler, der mangler. Landbruget er meget innovativt, og det kan vi også være i forhold til klima. Altså finde metoder, så udledningen bliver mindre, selv om vi producerer det samme eller mere, forklarer han.
Foreløbig kigger han dybt i ESG-rapporten, som er lavet med ESGreen Tool.
- Det er interessant at se, hvilke marker der er mest klimavenlige, og i hvilke vi kan gøre noget, som reducerer udledningen af klimagasser. Jeg vil godt vide mere om, hvordan jeg kan mindske udledningen, uddyber han.
Frø og korn
Simon Frandsen dyrker mest korn og græs- samt specialafgrøder. Han har selv fornemmelsen af, at frøgræsset og roerne er ganske klimavenlige, især når det lykkes at høste høje udbytter.
- Græsmarker ligger i flere år, uden at jeg skal bruge brændstof til at pløje og harve, og de kan opsamle CO2 fra luften og binde kulstof i jorden, men selvfølgelig betyder det noget, hvordan vi behandler markerne, erkender han.
Ifølge ESG-rapporten kan han mindske udledningen af CO2-ækvivalenter med nitrifikationshæmmere i gødningen. Problemet er bare, at udgiften ligger på 800-1400 kroner per ton CO2. Et andet forslag er at bruge mindre gødning, men det vil reducere udbyttet. En kombination af metoderne kan måske være en idé.
Se også videoen om Simons såmaskine
Input i forhold til udbytte
Foreløbig vil Simon Frandsen hellere se på udledning per produceret enhed, for eksempel per kilo korn frem for per mark.
- Vi bruger vores præcisionsteknologi til at få størst muligt udbytte i forhold til vores input, siger han.
Såsæden gradueres og det samme med gødning. I år vil han også se på graduering af vækstregulering i frøgræs.
- Når vi kører efter tildelingskort, får vi mere jævne marker. Der skal ikke så meget såsæd og gødning der, hvor vi har humusjord, og hvis vi flytter gødning derfra og hen på den tunge lerjord, får vi bedre resultater begge steder. Det giver mindre klimaaftryk per kilo afgrøde, forklarer han.
Præcision
Mindsket overlap ved hjælp af GPS’en sparer også input og giver bedre resultater. Desuden muliggør teknologien dyrkning af frøgræs på rækker, så man kan tackle ukrudtsbekæmpelsen med færre pesticider og lavere dosis.
Læs også denne om familielivet hos Simon Frandsen
- I planteavlen er det især produktion af handelsgødning, der bidrager til udledning af klimagasser, men jeg tror, at man i fremtiden kan producere gødningen ved hjælp af biogas, som jo ikke er fossilt brændsel, og som dermed har et mindre klimaaftryk, siger han.
Faktaboks
Fremtidens Landmand
- Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
- Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
- FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.
