Økologiske kvægbrugere og minkavlere opfører fælles biogasanlæg
Biogasanlæg til 45 mio. kr. skal opføres ved Outrup ved Varde. Leverandører springer fra Nature Energy Korskro.

Endnu et fællesejet, vestjysk biogasanlæg er på vej. Det skal ligge ved Outrup nord for Varde og vil kræve en investering på cirka 45 mio. kr., skriver JyskeVestkysten.

Bag planerne står bl.a. tre økologiske mælkeproducenter samt to minkavlere. Anlægget Outrup Biogas er planlagt til at ligge ved Tinghuse, syd for Outrup.

Ifølge Energy-Supply.dk er Dong Energy med i finansieringen i form af et tilskud på 10 mio. kr.

Biogassen skal renses og sendes ud i det lokale naturgasnet. Efter planerne vil gassen flyde allerede ved udgangen af 2018.

Anlægget skal producere biogas på gylle og dybstrøelse fra både køer og mink samt græs og majs. Gråkjær er valgt til at stå bag opførelsen anlægget, der får to overdækkede tanke på et fem hektar stort areal.

Energiproduktionen angives at kunne dække behovet hos cirka 4000 hussstande.

To af initiatigvtagerne, nemlig Preben Lauridsen og Kjartan Poulsen, der begge er økologiske kvægbrugere, var tidligere med til at stifte leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas A.m.b.a., der er med til at etabere det meget større biogasanlæg, som Nature Energy har taget første spadestik til at opføre ved Korskro.

De to økologer springer fra det store projekt, fordi de ikke mener, at den lange transport af gylle fra Outrup/Vittarp til Korskro vil være forenelig med bæredygtighed og økologi. Dette dilemma lagde kimen til at opføre det mindre lokale anlæg ved Outrup, oplyser mælkeproducent Kjartan Poulsen.

Emneord biogas

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.