Ulempen ved at have mange folde er, at der er mange hegn.
Foto: Torben Worsøe
Afgræsningen er et af de indsatsområder, som økologerne især skal have fokus på. Har man dårlig arrondering til afgræsning bør man se på, om det vil være muligt at bytte sig til jord, der ligger bedre i forhold til bedriften. Arkivfoto: LandbrugsMedierne.Billede 1 af 3
Jo mere græs køerne æder, des bedre økonomi. Det fastslog kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark i et indlæg på økologikongressen i sidste uge, hvor han havde regnet på sagerne. Der er kæmpe forskel på det økonomiske resultat alt efter, hvordan man udnytter sine græsmarker.
Hans Lund tager udgangspunkt i en bedrift med 180 hektar og 180 køer samt et udbytte på 5.700 kilo tørstof per hektar og en ko, der optager fem kilo tørstof per dag. Hvis man kan øge udbyttet per hektar i afgræsningsmarken med 500 kilo tørstof vil det give 29.300 kroner på bundlinjen årligt, og kan man øge med 1.000 kilo tørstof, altså til 6.700 kilo tørstof per hektar, ville det øge bundlinjen med 54.200 kroner årligt.
- Der er mange penge i gode græsmarker, understreger Hans Lund.
Kan man samtidig øge græsoptagelsen fra fem til otte kilo tørstof per hektar, vil 500 kilo ekstra tørstof høstet per hektar give bedriften 87.800 kroner ekstra og ved 1.000 kilo ekstra tørstof per hektar 119.900 kroner ekstra på bundlinjen.
- Der er en klar tendens til at jo højere køernes græsoptagelse er, des større er restbeløbet per ko, når vi sammenligner på tværs af bedrifter, uddyber han.
Styring af folde
Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer de gode udbytter og den gode græsoptagelse? Først og fremmest skal udgangspunktet i marken være i orden. Meget afhænger af praktikken i foldene.
- Der kommer aldrig et stort udbytte ud af en dårlig etableret kløvergræsmark, siger han.
Reguleret storfold
En reguleret storfold kan være nem at styre og kræver ikke meget hegn. Køerne kan have en høj græsoptagelse, men det kniber i storfolde mere med at holde de høje græsudbytter i marken, som er vigtige for økonomien.
Stribeafgræsning
Stribeafgræsning er mere arbejdskrævende, fordi køerne skal flyttes hver dag. Men de giver højere udbytte, længere græs og større roddybde. Dermed er de også mindre tørkefølsomme, og køerne er konstant motiverede for at komme videre til det nye græs.
Skiftefolde
Skiftefolde, hvor køerne får en ny fold hver dag, vil naturligvis give landmanden mere arbejde, ikke mindst med hegning. Der skal også flere drivveje til. Man kommer til gengæld ikke uden om, at de kan sikre både højere udbytte og mere ensartet kvalitet, samt motivation hos køerne. Og græsset i foldene er mere vomvenligt.
Hyppige skift
I et udenlandsk forsøg har man set på lige store marker delt ind i henholdsvis seks, otte og 18 folde, hvor køerne gik i henholdsvis fem dage, 3-4 dage eller 24 til 36 timer i hver fold.
- Marken med de seks folde gav for ringe genvækst og det påvirkede mælkeydelsen. Marken med de otte folde var gennemsnitlig i forhold til græskvalitet og ydelse, men marken med de 18 folde øgede græssets vækst med 25 procent og hævede mælkeydelsen, siger Hans Lund.
Styring af afgræsning
Det er ikke kun hvilket system, man vælger, der er afgørende for resultatet. Afgræsningen skal ifølge Hans Lund også styres nøje. Derfor skal man tjekke græsmarken flere gange ugentligt.
- Så kan man bedre reagere i god tid, hvis der er noget, der skal rettes op på, siger Hans Lund.
Det er også vigtigt at få græsset i bund fra start, så græsset ikke er højere end 4-5 centimeter efter afgræsning.
- Det giver en god, tæt græsmark senere på sæsonen. Græsses der ikke i bund, vil der også være større tendens til stængelvækst, specielt først på sæsonen, forklarer han.
Endelig anbefaler han, at man planlægger efter ét slæt på alle afgræsningsmarker. Græsmarken skal hvile mindst tre, gerne fire uger inden slæt. - Hvis man ikke tager slæt, risikerer man, at man kun har en ’skidefold’ fra august og fremad, siger han.
Mål græsset
Man kan for eksempel bruge en græsmåler til at vurdere afgræsningsmarken. Den måler græsudbuddet i kilo tørstof per hektar, der er til rådighed over jordoverfladen. Dette tal fratrækkes 900 kilo tørstof per hektar, som forventes at være tilbage i stub og græsrester, når køerne har græsset folden.
Samtidig sikrer den, at man kommer godt rundt i marken.
Har man ingen græsmåler, kan man måle græssets udvikling på andre måder. For eksempel med en streg på gummistøvlerne. Det vil gøre det nemmere at vurdere højden af græsset.
Endelig kan man følge afgræsningsprognosen.
De tre vigtigste ting i styring af afgræsning:
Faktaboks
Foldafgræsning/stribeafgræsning
- Sikrer høj produktion i marken
- Køerne kan nemmere optage større mængde græs ved større udbud
- Høj græsoptagelse
- Skånsom for marken
- Bedre genvækst
- Maksimalt 36 timer i hver fold
- Afpuds altid efter afgræsning – hvis der ikke er græsset i bund
Relaterede artikler
Kommentarer