Arlas spildevand bliver til fjernvarme

Spildevand fra Arla Foods’ mejeri i Rødkærsbro bliver til fjernvarme.

Op mod tre fjerdedele af byen Rødkærsbros fjernvarme skal komme fra renset spildevand fra Arla Foods mejeri i Rødkærsbro.

Det skriver Midtjyllands Avis.

I dag ledes det 22-25 grader varme rensede spildevandet ud i Gudenåen. Det skal en eldreven varmepumpe udnytte energien fra. 

Varmepumpen skal hæve temperaturen af vandet til 60-70 grader, hvorefter det kan bruges som fjernvarme. 

I dag produceres fjernvarmen på naturgas. Spildevandet forventes at kunne levere til 60-75 procent af den fjernvarme, som de cirka 600 forbrugere i dag får fra Rødekærbros Fjernvarmeværk, skriver Midtjyllands Avis.

"Derfor vil varmepumpen og udnyttelsen af energien i spildevandet være en stor miljømæssig gevinst," siger varmeformand Frede Hansen til Midtjyllands Avis.

Rødekærbros Mejeri stiller spildevandet gratis til rådighed for fjernvarmeværket. 

"Og så gør det da ikke noget, at vi kan bidrage til billigere fjernvarme i Rødkærsbro, hvor mange af vore medarbejdere bor," siger mejeridirektør Jonna Mortensen, Rødkærsbro Mejeri, til Midtjyllands Avis.

 

Faktaboks

  • Det er planen at varmepumpeanlægget skal være i drift ved årsskiftet 2016-17.
  • Projektet støttes med 900.000 kr.fra Region Midtjylland og 2,4 mio. kr.fra Energistyrelsen.
  • De 900.000 kroner kommer fra Region Midtjyllands » fjernvarmevækst-program « til et varmepumpe demonstrationsprojekt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.