Bornholm får eget slagtehus

Hallegaard bygger eget slagtehus, der skal gøre det unødvendigt at sende dyr med færgen inden slagtning.

Bornholm er nu godt på vej til at få sit eget slagtehus. I går, søndag, blev der taget første spadestik på byggeriet ved Hallegaard. Det beretter TV2 Bornholm.

Dyrenes Beskyttelse har hjulpet med at finde finansieringen på 2,4 millioner kroner, som slagtehuset kræver. Et slagtehus på øen betyder nemlig, at dyrene slipper for færgefarten til Sjælland, inden de slagtes.

Hallegaard vil slagte små partier af husdyr, har Økologi & Erhverv tidligere beskrevet. De forventer at slagte eksempelvis bison, struds, kreaturer, svin, lam, geder til vildt.

Slagtehuset står efter planen klar til oktober.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.