Brug DMS til at tjekke behov for mineraler og vitaminer

Den eneste sikre effekt ved dyre mineralløsninger synes at være ekstra omkostninger i forhold til typemineralblandinger, advarer Seges.

Mange undersøgelser har vist meget store forskelle i mineralomkostninger mellem besætninger, uden at det har været muligt at spore en effekt af høje mineralomkostninger på produktionen.

Den eneste sikre effekt ved dyre mineralløsninger synes at være ekstra omkostninger«, påpeger chefkonsulent Niels Bastian Kristensen og seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen, begge Seges Husdyrinnovation.

Rådfør dig med kollega

De opfordrer til at vurdere mineralbehovet ud fra den aktuelle foderplan, idet typemineralerne er sammensat til at opfylde mineral- og vitaminbehovet i gængse foderplaner. Både behov og foderets indhold kan tjekkes i DMS.

»Hvis du tænker, det er for dyrt at ringe til en konsulent, så ring til en kollega, der bruger typemineraler, før du kaster dig ud i dyre mineralløsninger. Mange velfungerende bedrifter bruger typemineraler«, tilføjer de.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.