Dairy Australia: Skal afregningen stige for høj fedtprocent?

Dairy Australia spekulerer på, om det populære fedt kan give strukturelle ændringer hos mælkeproducenterne.

Smørpriserne har det seneste år klaret sig rigtig godt.

En del af forklaringen skyldes, at sukkerprodukter er blevet mindre populære blandt forbrugerne, som i stedet køber mere fedtholdige produkter. Det vurderer industriforeningen Dairy Australia, skriver Agrimoney.com.

Dairy Australia spekulerer i, om tendensen vil få større strukturmæssig betydning for mælkeleverandørerne, eksempelvis ved at mejerierne giver en bedre afregning for høj fedtprocent.

Dairy Australia noterer sig, at protein- og fedtmarkedet traditionelt har fulgtes ad, men at det blev brudt sidste år, hvor fedtprisen voksede.

Iagttagere har peget på, at der er store skummetmælkslagre i Europa og USA, hvilket forhindrer proteinprisen i at vokse.

Men ifølge Dairy Australia ligger forklaringen også i, at der er en forbrugertendens, hvor flere går væk fra at spise sukkerprodukter og i stedet spiser fedtholdige produkter. Det gør, at creme fraiche, smør, ost og fløde bliver mere værd.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.