Danmark kan lære af amerikansk mejeri

Direktør fra det amerikanske mejeri Milk Source kommer og fortæller om ekspansion og ledelse.

Der har de sidste to år været stor ekspansion hos det amerikanske firma Milk Source. De har udvidet med 9.000 køer, bygget og renoveret og har udvidet medarbejderstanden fra 250 til 500 medarbejder. 

Grundet denne succes har Lean Farming valgt at afholde to møder, hvor Juan Quezada, som er direktør for rekruttering og træning af personale samt sikkerhed i Milk Source, kommer og fortæller om ledelse. 

"Vi har samarbejdet med Juan Quezada og studeret deres metoder siden 2012. Der er flere af dem, vi kan bruge i Danmark" udtaler Susanne Pejstrup, der er en af arrangørerne. 

Milk Source fik i år prisen som ”Innovative Dairy Farmer of the Year”. Ved overrækkelsen blev det blandt andet sagt, at en del af deres succes skyldes evnen til at skabe en kultur af engagement og kontinuitet. På trods af stor ekspansion, så har halvdelen af de ansatte været hos Milk Source i mere end fem år.  Det menes, at engagementet blandt andet er skabt gennem et undervisningsprogram, som de ansatte skal igennem. 

Milk Source henter hovedparten af deres arbejdskraft fra Mexico. Det betyder, at de har samme udfordringer, som vi har med flere sprog og kulturer. Derfor giver det god mening at lære af deres metoder skriver Lean Farming i en pressemedddelelse. 

Møderne vil blive afholdt onsdag den 19. november fra 14-17 hos Jordbrugets Uddannelsescenter, mens det andet møde bliver afholdt torsdag den 20. november på Dalum Landbrugsskole i samme tidsrum. Det koster 750 kr. at deltage. 

Faktaboks

Milk Source er et amerikansk mejeri.

De har fire mælkeproduktionsgårde, en kavlefarm og en avlsgård i Wisconsin. Derudover en kviefarm i Kansas og tre mælkeproducerende gårde i Michigan.  De producerer mælk til ost, smør og andre mælke-produkter. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.