Englændere: Her er mirakelafgrøden til køer
Lucerne har et højt niveau af protein, derfor kan det erstatte importeret soja og dermed gøre landmanden mere selvforsynende.

Landmand Simon Gittins fra Shropshie, England, har haft lucerne som afgrøde i fire år og regner med at øge bedriften til 81 hektar i løbet af de næste par år.

Han har i alt 1.275 hektar land, hvor han har hvede, rasp, majs, sukkerroer, hydrid rug, foder rug, lucerne, græs og majroe.

”Lucerne er en virkelig god plante. Da det er en bælgplante er der ingen grund til at gøde den med kvælstof”, siger Simon Gittins til Farmers Weekly.

Etablering

Simon Gittins har sorterne Timbale og Galaxy, som bliver plantet fra den 15. april og fremefter i godt drænet jord med en pH på 6,2-6,4.

Lucernen bliver sået med såmaskine i et såbed, for at sikre at jorden er fast og plan.

Det er primært kaliumchlorid planten skal have tilføjet, som gives lige inden såningen. Det giver al det kaliumchlorid som lucernen har behov for i hele vækstsæsonen.

Planten skal have otte kg fosfat og 30 kg kaliumchlorid per ton udbytte.

Høst

Der kan tages fire slæt om året hos Simon Gittins, som giver et udbytte på cirka 11 tons tørstof per hektar med et proteinniveau på 20 til 25 procent.

70 procent af proteinet er i bladene på planten. Hvis man tørre planten til hø på marken, risikerer man at bladene smuldre og ikke kommer med i foderet.

For at undgå at miste bladene på marken, indsamler Simon Gittins lucernen inden for 24 timer. Herefter bliver det kørt ind i et rum, hvor det bliver fordelt jævn udover et opvarmet gulv, så det kan tørre. Her ligger det i fire til syv dage, indtil tørstofindholdet er 85 til 90 procent.

Efter det er tørret, bliver lucernen lavet til baller med en Class 3200. Den er koblet til en HayXit19 fra Schweiz, som giver mulighed for at lave ballerne på stedet. HayXit19 er den første af sin slags, og koster 40.000 pund, svarende til 330.000 kr.

Før han fik HayXit19 lagde han lucernen ud på asfalten med en fodervogn, og kunne herefter kører med traktor og lave ballerne.

Fodring til køerne

Dave Jones, Cheshire, England, har fodret sine køer med lucerne i fire år. Siden har han set en fremgang i sundhed og mælkefedt.

Førhen havde han problemer med subakut vomacidose og fedtprocenten er steget fra 4,2 til 4,4.

Han tildeler tre kg lucerne per ko samt græsensilage, når de er på stald om vinteren. Derudover bruger man majsensilage når det er i huset og tilskudsfoder.

Udover malkekøerne får goldkøerne lucerne. De får tildelt et kg lucerne per ko, sammen med tre kg halm og græsensilage.

Tildelingen af lucerne har fået mælkefeber og tilbageholdt efterbyrd til at falde fra hhv. 10 og 15 procent, til nu at være ubetydeligt få der har de problemer. 

Ernæringseksperten holdning

Foderkonsulent Andrew Henderson vil også slå et slag for lucerne. Hvis der tildeles to til tre kg lucerne per ko per dag sammen med græs- og majsensilage, har du et godt foder.

Det øget vommens pH og gør vommen mere effektiv til at nedbryde fibre og dermed øge sundheden hos koen. Derudover tager det længere tid for lucerne at komme gennem vommen, hvorved en større mængde af energi bliver optaget af koen og ikke udledes.

Fordele ved lucerne

Indeholder beta-karoten som øger fertiliteten

Vokser fint i tørre perioder

Har et højt proteinindhold på 18 til 22 procent

Er høj i fiberindhold

Da det er en bælgplante fiksere det selv kvælstof, og er derfor billigere end andre afgrøder, da det ikke skal tilsættes

Ulemper ved lucerne

Tager lang tid om at vokse – det kan give ned til et til to slæt per år.

Hvis det sås om sommeren vil det først kunne høstes næste juni. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.